🎉Fri fragt ved 6 hagesmække og derover

Vores hagesmække er en KrammeRart, fordi 👇🏻

-de er ikke blot praktiske og gode til hverdagen, men også fordi de er ekstra brede, ekstra bløde og ekstra søde.

De er skabt til at omfavne alle vores små kammerater og deres behov. Med andre ord er vores hagesmække en uundværlig ven gennem hele dagen 🫶🏼.

Desuden kan du frit vælge mellem alle varianter med vores bland-selv koncept.

Godt at vide om hagesmække

Hvordan virker bland selv?

Det er ligesom i en slikbutik. Du vælger kun dine favoritter og præcis så mange, som du har brug for. Alle vores hagesmække koster det samme, så du kan blande bomuld, silikone, farver og mønstre, lige som du vil.

Materialer og vask

Alle vores bomulds-hagesmække er lavet i 100% bomuld, som er OEKO-TEX-certificeret. De kan vaskes ved 40 grader og krymper ca. 10% efter første vask. Vi anbefaler at tørretumble ved lav temperatur, men tørring i det fri er bedst. Silikonehagesmækkene kan vaskes i vaskemaskine og opvaskemaskine eller tørres af med en fugtig klud.

Bomuld eller silikone?

Hagesmækkene i bomuld er bløde og suger savl, så de er gode til de små, der savler meget eller får tænder. De kan bruges hele dagen. Silikonehagesmækkene er lavet til måltiderne. De er vandtætte, har en lomme forneden, der griber det, der falder, og de kan tåle opvaskemaskinen. Mange vælger begge dele.

Savlesmæk eller hagesmæk?

Ordene bruges tit om det samme. En savlesmæk bruges typisk hele dagen til savl, mens en hagesmæk bruges, når barnet spiser. Vores hagesmække i bomuld kan bruges til begge dele, og vores silikonehagesmække er lavet til spisetiden.

Hvor mange hagesmække skal man have?

Når et barn savler eller får tænder, bliver en hagesmæk hurtigt våd, og mange skifter flere gange om dagen. Det er rart at have nogle i reserve, mens resten er til vask. Derfor koster alle vores hagesmække 50 kr., og du får fri fragt til DAO pakkeshop, når du køber 6 stk. eller flere.

Hvilken model passer til mit barn?

Bandana-hagesmækken sidder tæt om halsen og ligner et lille tørklæde. Bølge-hagesmækken er rund og dækker både bryst og skuldre. Vi har også ovale hagesmække, hagesmække med blondekant, savleklude og silikonehagesmække til spisetiden. Du kan frit blande alle modellerne.