Mød ansigtet bag

Mit navn er Sarah, og det er mig, der nu står bag skærmen, pakker jeres ordrer og svarer på jeres spørgsmål.

Da jeg fik muligheden for at føre KrammeRart videre, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg ved, at de tidligere ejere var kendt for deres tårnhøje service, og det er en arv, jeg tager meget seriøst. Min ambition er at drive shoppen videre med samme hjertevarme og hjælpsomhed, så du altid føler dig i trygge hænder.

Hvorfor KrammeRart?

Jeg faldt pladask for den simple, men geniale tanke bag shoppen: Hvorfor skal man tvinges til at købe pakker med farver, man ikke bruger, når man bare mangler den helt rigtige hagesmæk til sin lille kammerat?

Det unikke "bland-selv-slik" koncept overført til babyudstyr består selvfølgelig. Friheden til selv at vælge præcis de farver, mønstre og den kvalitet, der passer til netop jeres hverdag, er kernen i KrammeRart – og det vil det blive ved med at være.

Kvalitet du kender

Selvom der er kommet nye hænder bag rattet, er produkterne de samme. Du finder stadig de populære savlesmække, der er kendt for at være ekstra brede, ekstra bløde og ekstra søde. Det handler om at gøre livet lidt nemmere (og pænere) for småbørnsfamilier, uden at gå på kompromis med hverken sugeevne eller stil.

Jeg glæder mig til at sende en masse bløde pakker ud til jer. 🫶🏼